Gå til indholdet 
AMD
Hvad er AMD?
AMD er en betegnelse for det, man tidligere kaldte øjenforkalkning. Der er imidlertid ikke tale oma forkalkede blodkar, som det ses i f. eks. i ben, hjerte og hjerne, hvorfor betegnelsen er uhensigtsmæssig. AMD er i dag den hyppigste årsag til læseblindhed i de udviklede lande.
Hvor i øjet er sygdommen lokaliseret?
AMD er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum eller den ”gule plet”, (på latin macula), der har den største koncentration af sanseceller, navnlig de specialiserede ”tappe” som er ansvarlige for, at vi kan opfatte fine detaljer, farver og se omverdenen tredimensionalt. Sygdommen er dobbeltsidig – det vil sige at den udvikles på begge øjne – men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje.
De 2 forskellige typer af AMD
Den tørre form
Dette er den mest almindelige variant, som ses i cirka 85 % af tilfældene.
Tilstanden medfører et gradvist svind af sansecellerne i den gule plet.
Udviklingen sker ofte langsomt over tid.
Den våde form
Denne type er mere aggressiv, men findes kun hos cirka 15 % af patienterne.
Her opstår der nydannede, utætte blodkar under nethinden.
Sygdommen udvikles i reglen i øjne, der i forvejen har den tørre form.
Årsager til og typer af AMD
Årsagen til AMD er ikke kendt i detaljer, men sygdommen viser sig på to forskellige måder:
Den tørre form
Den tørre form kan bedst sammenlignes med det aldersbetingede svind af væv, som ses i alle organer.
Det ses tydeligst i huden, der bliver tynd og brunplettet og heler dårligere og langsommere end hos unge.
Overgangen fra normale aldersforandringer og til sygelige tilstande er ofte glidende, også i øjet.
Den våde form
Den våde form udløses formentlig af iltmangel i nethinden, der prøver at kompensere for dette ved at danne nye blodkar.
Denne proces skyder så i nogle tilfælde over målet og bliver et problem i sig selv.
Disse blodkar er desværre utætte, så væske kan sive ud og danne hævelser i nethinden.
Forekomst og risikofaktorer
Sygdommen ses fra 55-årsalderen, og hyppigheden stiger med alderen. 12 % af befolkningen på over 60 år har symptomgivende AMD, og andre går rundt med en uopdaget sygdom, da generne i begyndelsen kan være beskedne.
Følgende faktorer spiller en rolle for udviklingen:
Arv spiller en vis rolle.
Dårlig kost, tobak og overvægt.
Type 2-sukkersyge.
Tør AMD – hvad er symptomerne?
I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer. Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan også være et symptom på en begyndende sygdom i nethinden. Senere kan der komme vanskeligheder med at læse, fordi den centrale del af synsfeltet gradvist forsvinder, så teksten ser ”mølædt” ud.
Man kan få besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet. Efterhånden kan man miste så meget af evnen til at se detaljer, at man ikke længere må køre bil og skal have optiske hjælpemidler til læsningen. Orienteringssynet (gangsynet) vil dog normalt bevares længe efter at læsesynet er forsvundet, og heldigvis udvikler den tørre type AMD sig oftest gradvis over mange år, så det er ikke alle, der mister hele centralsynet.
Kan tør AMD behandles?
I de tidlige stadier af tør AMD er der sjældent symptomer. Nogle patienter kan dog fortælle, at de ser en mørk plet i soveværelsets loft i nogle minutter efter, at de er vågnet. Lysskyhed kan også være et symptom på en begyndende sygdom i nethinden. Senere kan der komme vanskeligheder med at læse, fordi den centrale del af synsfeltet gradvist forsvinder, så teksten ser ”mølædt” ud.
Man kan få besvær med at kende folk på gaden. Dette skyldes, at når blikket rettes mod en person, vil ansigtet ofte forsvinde, fordi det falder i et af de blinde områder i den gule plet. Efterhånden kan man miste så meget af evnen til at se detaljer, at man ikke længere må køre bil og skal have optiske hjælpemidler til læsningen. Orienteringssynet (gangsynet) vil dog normalt bevares længe efter at læsesynet er forsvundet, og heldigvis udvikler den tørre type AMD sig oftest gradvis over mange år, så det er ikke alle, der mister hele centralsynet.
Våd AMD – hvad er symptomerne?
Våd AMD er hyppigst en videreudvikling af den tørre form, men kan også dukke op uden forudgående symptomer. Den våde form skyldes utætheder og nydannende blodkar under eller i nethinden. Disse blodkar er tyndvæggede og utætte, således at væske let siver ud i det omgivende væv. Øges utætheden, bliver der tale om en regulær blødning.
En hævelse i centrum af nethinden giver ret hurtigt symptomer – ofte fra dag til dag – i form af synssløring og skævvridning. En blødning giver anledning til akutte symptomer med voldsom synsforringelse og skævvridning af synsbilledet: lige linier bugter, bogstaver knækker over, og ansigter forvrænges.
Billedet viser VÅD AMD med blødninger omkring den gule plet. Billedet er venligst udlånt af National Eye Institute, USA
Hvordan behandles våd AMD?
Der er i dag flere muligheder for at opbremse den våde form: Nogle typer kan behandles med laser med eller uden forudgående indsprøjtning af lysfølsomt (fotosensitivt) stof i blodbanen. Andre former kan behandles med indsprøjtninger direkte ind i øjets indre af et stof, der hæmmer væksten af de nye utætte blodkar. Dette bevirker ofte, at de nydannede blodkar visner, og hævelsen i nethinden kan så forsvinde, så noget af synet vender tilbage.
Imidlertid er der stadig tendens til dannelse af de nye blodkar, og indsprøjtningerne må derfor oftest gentages mange gange. Der er risiko for infektion og trykstigning i øjet hver gang man udfører en indsprøjtning, men heldigvis sker dette sjældent, så denne behandling er blevet ret populær, selvom den er dyr. Langtidsvirkningen af de mange indsprøjtninger i øjet kendes ikke. Behandling med vitaminer og mineraler, som nævnt under den tørre form, har kun beskeden virkning på den våde AMD.
Hvad er mulighederne, hvis medicinen eller laseren ikke hjælper?
Hvis læsesynet forringes voldsomt, er der muligheder for at få hjælp af optiske hjælpemidler (lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater); dette kan afprøves og fåes på hjælpemiddelcentralerne samt hos udvalgte optikere og kræver som regel en betydelig tilvænningsfase. På NOTA (tidligere Blindebiblioteket) kan man låne lydbøger, og hvis man er i stand til at bruge en PC, er der yderligere muligheder for at skaffe sig information og underholdning.
Hvad kan patienten selv gøre?
Det er afgørende at reagere på symptomer og opsøge øjenlægen ved synsforværring. Dette gælder især, hvis forværringen sker hurtigt, eller hvis du oplever skævvridning af synsbilledet.
Test dit syn hjemme
Hvis man har AMD i forvejen, kan man selv teste kvaliteten af sit syn løbende:
Brug et gitterkort til at teste for skævheder – spørg din øjenlæge om et kort.
Husk altid at teste hvert øje for sig ved at dække det andet til.
Vær opmærksom på, at mange først bemærker forandringer, når sygdommen rammer det andet øje.
Oplever du ændringer i dit syn?
Hvis linjerne på gitterkortet begynder at bølge, eller hvis bogstaverne “mangler” i teksten, bør du ikke vente. Tidlig diagnose er afgørende for at bevare så meget af synet som muligt.
Ring til os på 32 22 05 50, hvis du oplever synsforværring eller har brug for en kontrol af din AMD. Vi står klar til at hjælpe dig og give dig tryghed omkring dit syn.
Åbningstider
- Man-Tor: 07:45 - 16:00
- Fre: 08:00 - 14:00
- Lør-Søn: Lukket
Telefontider
Mandag til fredag fra 08.00-12.00.
Ved henvendelse per mail venligst oplys:
Fulde navn *
Telefonnummer *
Besked *
Kontakt os
Bruger du kontaktlinser bedes du ikke benytte disse i min. 2 dage før undersøgelse, med mindre andet er aftalt.