Behandling af poser under øjne
Sådan foregår operationen
Indgrebet er en enkel operation, der udføres under trygge forhold. Vi starter med at dryppe øjet med lokalbedøvende dråber, hvorefter der lægges lokalbedøvelse i huden og ved øjenhulens kant. Du mærker kun et lille stik – svarende til en blodprøve – og resten af operationen for dine poser under øjne er smertefri.
Kirurgen lægger et fint snit langs med og lige under de nedre øjenvipper. Herfra løsnes huden, og hvis senebåndet er slapt, strammes det op. Vi fjerner det overskydende hud, muskelvæv og eventuelt fedt, der forårsager dine poser under øjne. Til sidst syes såret pænt sammen med en fin tråd.
Smerter og hævelse efter behandling af poser under øjne
Efter din behandling af poser under øjne kan der forekomme lidt svien i de første to døgn. Dette kan let holdes nede med almindelig håndkøbsmedicin.
Det er helt normalt, at øjenlågene er misfarvede og hævede i starten. Vi anbefaler, at du bruger kolde omslag på operationsstedet 4-5 gange dagligt af ca. 5 minutters varighed det første døgn. Det hjælper effektivt med at mindske hævelsen.
Ar og solbeskyttelse
Når vi opererer for poser under øjne, lægges snittet, så det ligger skjult i de naturlige folder eller tæt ved vippekanten. Efter et par måneder vil arret være næsten usynligt.
Så længe arret er nyt og lyserødt, skal det beskyttes mod solen for at undgå brunlig misfarvning. Brug derfor solbriller eller solcreme med faktor 40 den første måned efter operationen.
Forholdsregler efter behandling af poser under øjne
Man skal tage den med ro de første uger for at undgå blødning. Det betyder:
Du må hverken dyrke sport eller anstrenge Dem fysisk, mens såret heler.
Det anbefales at sove med let hævet hovedgærde.
Trådene fjernes hos øjenlægen efter en uge.
Man kan typisk begynde at arbejde igen efter en uges tid.
Åbningstider
- Man-Tor: 07:45 - 16:00
- Fre: 08:00 - 14:00
- Lør-Søn: Lukket
Telefontider
Mandag til fredag fra 08.00-12.00.
Ved henvendelse per mail venligst oplys:
Fulde navn *
Telefonnummer *
Besked *
Kontakt os
Bruger du kontaktlinser bedes du ikke benytte disse i min. 2 dage før undersøgelse, med mindre andet er aftalt.